Motocross tips

  • Udskriv

 


 

 

101 Motocross Tips

  

Hentet fra et amerikansk blad og oversat efter bedste evne.

 

 

 


 

 

 

1. Kig fremad.
Bliv ikke fanget i, at stirre ned i jorden foran din forskærm. Prøv altid at kigge fremad når du kører. Det vil hjælpe dig til at være klar til at møde de forhindringer der kommer.
- Ryan Hughes

  

2. Stil først
Hvis du er begynder, koncentrer dig om at udvikle en god, korrekt kørestil. Kig på de erfarne og gør som dem. Hvis du har en god kørestil som basis vil farten komme af sig selv.
- Josh Hansen

  

3. Glidende kørestil i sand
Hemmeligheden bag høj fart i sand, er en glidende rytme gennem alle sving og snørklede sektioner på banen. Sandet bremser alt din fremdrift, så "brems og giv gas" stilen duer ikke
- John Dowd

  

4. Store sving
Du vil helst køre svingene så store som muligt, fordi du bedst kan lide løst greb på et eller begge hjul når du skal lave snævre sving. Tålmodighed og kontrol med gassen er meget vigtigere end rå fart
- Branden Jesseman

  

5. Klargøring af start
Når du har valgt din startplads, så brug tid på at klargøre den. Er der hårdt bag bommen, så vær sikker på at alt løst materiale er væk. Er der løst jord bag bommen, så stamp det så hårdt som muligt. Det nedsætter hjulspindet
- Ernesto Fonseca

 

6. Følg aldrig efter
Regel nr. 1 har altid været aldrig at følge efter. Du skal altid planlægge fremad og prøve forskellige spor. Hvis ham du jager kører inderbane, gå på yderen og skær ind under ham i udkørslen af svinget. Hvis han kører yderbane, så skær ind under ham. Budskabet er, at hvis du kører på samme måde som ham du jager, kommer du aldrig forbi.
- Kevin Windham

 

7. Afslut hurtigt
Afslut altid træningen på en løbsdag i fuldt løbstempo. På den måde forlader du banen i samme tempo som du gerne vil køre når løbet starter. Du må aldrig trille rundt de sidste omgange af en træning på en løbsdag.
- Ricky Johnson.

 

8. Dagen før løbet.
Dagen før et løb skal du altid tjekke at dit udstyr er i orden og pakket. Hvis du først pakker lige inden du skal af sted risikerer du nemt at glemme noget i skyndingen. Hvis du har muligheden, er det også en god ide at pakke bilen dagen før, så du ikke lige glemmer benzindunken eller skamlen.
- Nick Wey

 

9. Vær løs
Desto mere løs og afslappet du kan holde din krop, jo bedre du vil være til at reagere med kroppen på de ting motorcyklen gør. Det være at skifte position så du flytter vægten for at få mere bid eller når du skal styre motorcyklen i luften. Alt bliver nemmere jo mere løs og afslappet du er.
- Sebastian Tortelli

 

10. Tæerne op i spor
Når du skal køre igennem dybe spor er det vigtigt at stå på fodballerne eller pege fødderne opad, så de ikke bliver fanget af kanterne i sporene. Det hjælper også af pege fødderne ind mod motorcyklen.
- Kevin Windham

 

11. Skulderne parallelle med styret
Når du svinger, hold altid skulderne parallelle med styret. Hvis du altid gør det når du svinger får du aldrig problemer i svingene, specielt ikke i dem med dybe spor.
- Broc Glover

 

12. Vær ikke bange for spor.
Hvis en langside er fyldt med dybe spor, mange kørere vil forsøge at køre udenom og tro at det er hurtigere. Forkert! Angrib sporene. Gør dit forhjul let ved at give en masse gas og flytte vægten bagud på cyklen. Kig langt frem og lad dig ikke fange i at stirre dig blind på sporene, det vil få dig til at slingre og køre på tværs.
- Scott Sheak

 

13. Styr med din bagdel
Når du giver gas ud af svinget, pres ned i sædet med din bagdel. Det hjælper til at få bedre bid på baghjulet og komme hurtigere fremad
- Sean Hamblin

 

14. Alt i et sving
At lave et glidende sving sker bedst ved at gøre mange ting på en gang. Slip bremsen, sæt dig ned og læg motorcyklen ned i en bevægelse. Når du sætter dig ned presser du affjedringen ned hvilket gør at det er nemmere af lægge cyklen ned.
- Ryan Hughes

 

15. Lær en ny bane at kende
Løbsdag på en ny bane. Koncentrer dig om de farlige steder først inden du begynder at køre stærkt. Når du har fundet din rytme og fart, så koncentrer dig om at finde alternative linier for overhaling og til sidst, øv dig i at ramme disse linier hurtigt og sikkert hver gang.
- Ricky Johnson

 

16. Udvendig albue op
Når du svinger, så hold den udvendige albue højt. Det hjælper til at få vægt på forhjulet og dermed undgå at det skrider ud.
- Travis Preston

 

17. Giv aldrig op.
Selvom du ikke vinder, kan du altid være tilfreds med dig selv, så længe du bare giver alt hvad du har. Når du kører løb er der ikke noget med at slappe af og bare køre hjem. Kør så hårdt og hurtigt du kan lige til det ternede flag, også selvom der ikke er nogen konkurrenter omkring dig.
- Mike Brown

 

18. Undgå bagbremsen i luften
At bruge bagbremsen i luften for at få forenden af motorcyklen ned er gammeldags. Du skal i stedet styre cyklen med kroppen. Bruger du bagbremsen tager du fremdrift ud af cyklen og taber tid når du skal op i fart igen efter landingen.
- Grant Langston

 

19. Pit-tavle
Hvis du har en til at vise pit-tavle, så få lavet sikre aftaler om hvad der skal stå og hvordan det skal stå, så der ikke sker misforståelser.
- Mike LaRocco

 

20. Sid skævt i svingene
Vær ikke bange for at sidde på kanten af sædet når du svinger. At sidde på den øverste kant af sædet i et sving kan give bedre bid og være med til at få cyklen lagt længere ned i svinget og dermed give et mere snævert sving.
- Tim Ferry

 

21. Hop ind i sving.
Hvis der er et sving lige efter et hop, så få cyklet drejet i den rigtige vinkel for svinget inden du lander. Nogle gange kan du endda sætte dig ned og strækket benet ud inden du lander.
- Kevin Windham

 

22. Planlæg fremad
At overhale skal planlægges. Når du forfølger en rytter, skal du finde de steder på banen hvor du er hurtigst og så planlægge et par sving frem hvor du vil overhale.
- Grant Langston

 

23. Vær kreativ og opfindsom.
Vær kreativ med dine linier på banen. Du skal ikke bare være tilfreds med at køre der hvor alle de andre også kører. Kig hele tiden efter andre steder at køre og på den måde skaffe dig selv en fordel. Specielt der hvor banen er værst er der næsten altid et nemmere spor end der hvor alle de andre kører.
- Michael Byrne

 

24. Styr med hovedet.
Sid midt på cyklen, men styr den med hovedet og din overkrop. For mig virker det bedst hvis jeg står op og holder fast på cyklen med mine knæ og får overkroppen op over styret.
- Kevin Windham

 

25. Undgå udskridninger.
Mange amatører bremser alt for tidligt ind i svingene for derefter af skride ind i svinget inden de kommer tilbage på gassen. Det er meget bedre at holde gas på så længe som muligt, bremse sent og dermed få nedbragt den tid og distance der er mellem fra du bremser til du kommer tilbage på gassen.
- Josh Hansen

 

26. Brems og skrid
Bremse udskridning er god teknik at bruge i hårde runde sving. Træk koblingen, bloker baghjulet og brug kroppen til at få motorcyklen til at skride rundt. Vær klar med gas og kobling så snart motorcyklen er skredet rundt til den rette position.
- Matt Walker

 

27. Brug siderne af banen
Når du står overfor en meget ujævn strækning eller en hel stribe af sving, så kig på siderne af banen for at finde et mere jævnt spor, så du undgår nogle af ujævnhederne. Nogle gange kan du gøre ujævnhederne mindre slemme ved at krydse dem i andre vinkler.
- Steve Lamson

 

28. Fokuser på det første sving.
Når først bommer er faldet, skal du kun fokusere på hvor du vil placere dig i det første sving. Lad dig ikke distrahere af de andre kørere
- Ernesto Fonseca

 

29. Læn hovedet til siden.
Hvis du har problemer ind i et sving, så prøv at læne dit hoved ind mod indersiden af svinget. Af en eller anden grund vil din krop og motorcykel følge med. Prøv det!
- Sebastian Tortelli

 

30. Se dig selv som vinder.
Når du er ved bommen og du er klar, så prøv at forestil dig hvordan det hele ser ud fra publikums side og så derefter se det hele igennem dine briller. Alene det at forestille sig, kan være den halve sejr.
- Ricky Johnson

 

31. Fedtet hjelm.
Skal man køre race på en mudret bane kan det være en fordel at sprøjte sin hjelm med noget fedtet madolie eller lignende. Det hjælper til at der ikke sætter sig mudder fast på hjelmen og dermed gør den unødig tung. Den er også nemmere at gøre ren.
- Matt Walker

 

32. Løsne grebet
Hvis du døjer med at dine arme pumper, løsn dit greb om styret hver gang din motorcykel letter fra jorden. Det vil hjælpe dig til at løsne op og modvirke pumpede arme.
- Stephane Roncada

 

33. Lær af andre.
Før du skal træne til et løb ved du som regel hvem de hurtige kørere er. Følg dem under træningen og lær deres linier. Prøv at køre i deres tempo og få en føling med og en ide om hvor meget stærkere du skal køre for at vinde.
- Michael Craig

 

34. Sving med dybe spor.
Det er meget vigtigt ved indgangen til sving med dybe spor at få cyklen linet rigtigt op i det spor man har valgt at køre i. Man kommer aldrig igennem svinget med forhjulet i et spor og baghjulet i et andet eller skridende på knoldene. Giv masser af gas, gør forhjulet let og kig derhen hvor du håber at ende.
- Nick Wey

  

35. Skær de dybe spor
Hvis der kun er et spor i et sving som alle kører i, bliver det altid meget hullet i udgangen. Hvis sporet ikke er alt for dybt, så prøv at gøre svinget mere snævert og start et alternativt spor. Normalt kan du lave et nyt spor hvis du bare rammer den samme linie tre gange i træk
- Steve Lamson

 

36. Ud med albuerne.
Hvis du kører race side om side med andre ryttere, så vær sikker på, at dine albuer er langt ude og brede, så det er albuerne og ikke styrene der rammer hinanden. Rammer styrerne hinanden, er det næste sikkert at en af jer vælter.
- Branden Jesseman

 

37. Hop skråt og lavt.
Der er ingen grund til at ramme alle opkørsler perfekt lige. Hvis du kører en lille smule skråt på opkørslen kan du få vinkel på cyklen og dermed hoppe lavere og spare tid i luften. Denne teknik gør også at du kan køre hurtigere hen mod opkørslen, men husk at få så meget fart af, at du ikke hopper for langt.
- David Vuillemin

 

38. Hvil mellem heatene.
Sørg for at få hvile mellem heatene. Helt ligge ned. Sørg for masser af væske og noget energi til kroppen. Hvis det er varmt, så af med crosstøjet og hold dig ro for at spare på energien. Gå aldrig rundt i solen, sørg altid for at finde skygge.
- Michael Craig.

 

39. Første træning sætter tempoet.
Jeg har lært, at min første træning til et løb altid sætter min tempo for resten dagen. Brug aldrig for lang tid til at komme op i tempo, måske når det slet ikke at komme.
- Brock Sellards

 

40. Kør afslappet i mudder.
Hemmelighed bag at køre stærkt i mudder er en afslappet og glidende kørsel. Det er ikke godt at lave hurtige linieskift, du skal finde en glidende kørestil rundt på hele banen. Kig længere frem end du normalt gør, for at holde øje med vand og mudderhuller og væltede ryttere. Kør lidt langsommere end normalt og så pres dig selv.
- David Vuillemin

 

41. Dækbrænder.
Hvis du skal starte på en betonstart, er det en god ide at lave en 5 til 10 sekunders dæk brænder ca. 30 sek. før starten går. Også selv om dæk er dyre.
- Nathan Ramsey

 

42. Få mest ud af træningen.
Nogle siger, at køretid på cyklen er det vigtigste når du træner, men jeg har det sådan, at når jeg træner, gør jeg det altid 100%. Hvis du ikke træner 100% hvordan vil du så få 100% ud af dine løb.
- Ricky Carmichael

 

43. Kør højt i sand
På sandede, hullede strækninger, kør et gear højere end du normalt gør. Det vil lette presset på den bagerste affjedring og du undgår at cykler slår fra side til side. Stå let på cyklen, med knæ og albuer bøjede, så hjælper du affjedring til at absorbere hullerne.
- John Dowd

 

44. Kør med dine ben.
Det er vigtigt altid at klemme omkring cyklen med benene og presse hårdt ned i fodhvilerne når du kører ligeud. Det hjælper til at holde cyklen nede og give godt greb. Jo stærkere du træner dine ben er trænet, jo mere sparer du på kræfterne i armene når du kører.
- Stephane Roncada

 

45. Lyd ikke hurtig
Den største fejl amatørerne gør, er at køre i for lavt gear og med for mange omdrejninger. De prøver på at være aggressive og tror, at jo mere støj, jo hurtige. Gear op, kør glidende og jævnt og lav mindre støj.
- Brock Sellards

 

46. Kig på de andre.
Selv om du ikke kører, så bare det at se andre kører eller løb i TV kan hjælpe dig til at blive bedre. Du skal ikke kigge så meget på hvor højt de hopper, men kig efter deres bremsepunkter og teknik. Hvordan de giver gas, hvordan de står på cyklen osv. osv. Det kan du lære meget af.
- Brandan Jesseman

 

47. Tørre hænder.
Hvis du går i boblebad dagen før et race, så gør det kort, for det dehydrerer din krop. Det samme med dine hænder. Sørg for ikke at være i vand for længe, for det opløser den hårde hud i hænderne som du har været så længe om at bygge op.
- Ricky Johnson

 

48. Kør langsom for at køre hurtigt.
Det er ofte brugt kliche i motorløb, men absolut sandt. Nogle gange er det bedre at være mere teknisk og præcis i en sektion end bare at køre vildt og ude af kontrol. Teknik og præcision giver hurtige tider.
- Ryan Hughes

 

49. Sandkørsel.
Når du kører i sand skal du være meget mere aggressiv end på andre underlag. Sandet suger cyklen ned og virker som en automatisk bremse, så du må ikke slippe gassen andet end hvis du vil tage farten af. Du skal være på gassen meget hårdere og tidligere når du kører ind i og ud af sandsving. Du skal være meget opmærksom på motorens omdrejninger og gearskiftene skal times perfekt og der skal bruges masser af kobling for at holde cyklen i sporet og i fremdrift.
- Grant Langston

 

50. Forbremsen
Jeg kan bedst lide at køre med en finger på forbremsen når jeg kører i sektioner med riller. Et lille nip med forbremsen hjælper til at holde forhjulet på plads i rillerne hvis det er ved at trække op på kanterne og ud af rillen.
- Ernesto Fonceca

 

51. Test og lær under træning.
Prøv aldrig noget nyt til løb. Alt nyt, uanset om det er køre teknik eller udstyr skal altid prøves under træning. Til løbet skal alt være naturligt og føles komfortabelt.
- Tim Ferry

 

52. Sid ned i oplagte sving.
I store oplagte sving skal du ned at sidde tidligere end normalt. Det giver bedre greb på dine hjul. Du skal ikke angribe, men kør flydende og afslappet gennem disse sving.
- Sebastian Tortelli

 

53. Begge fødder nede.
Når jeg starter, har jeg altid begge fødder nede, så kan jeg bedre holde balancen ud af start strækket. Jeg skifter gear med hælen, men det skal virkelig trænes meget før det bruges i løb.
- Josh Hansen

 

54. Mentalt løb
Efter træning og mellem heatene, når du slapper af og køler ned, så luk øjnene og kør banen igennem inde i hovedet. Tænk på linierne, hullerne og hoppene. Det vil gøre dig skarp til næste heat.
- Brock Sellards

 

55. Sid ned for mere højde.
Hvis der er et hob lige efter et skarpt sving kan du få mere højde på dit hop ved at blive siddende ned på cyklen. Sid midt på cyklen, læn dig lidt tilbage og vær klar når bagdæmperen slår ud og sender dig ret op i vejret. Dette kræver meget træning og er en avanceret teknik.
- Ezra Lusk

 

56. Spis rigtigt.
Hvis du ikke er en diæt fanatiker, så som det mindste, hold dig fra rødt kød nogle dage før et løb. Spis i stedet masser af kylling og pasta. Og det vigtigste er, at drikke masser af vand op til løb. Du kan ikke bare drikke 10 liter dagen før. Det skal bygges op over nogle dage.
- David Vuillemin

 

57. Tjek banen omgang.
Kør altid en omgang på bane stille, så du lige får tjekket om der er nogle farlige steder eller andet du skal være opmærksom på. Dette gælder også selvom det er på din hjemmebane. Man ved aldrig om noget er lavet om, eller en eller anden har glemt tromlen bag et hop.
- Scott Sheak

 

58. Kig efter enden af sporet.
Når du kører i sving med dybe spor, så kig efter enden af sporet og ikke ned foran cyklen, så mister du nemmere balancen. Kig efter enden af sporet eller udgangen af svinget og så kommer du derhen.
- Sean Hamblin

 

59. Vær positiv.
At være positivt indstillet på en løbsdag er meget vigtigt, også selv om vejret er dårligt eller bane bare er noget l...
Man siger altid, at det er det samme for alle og det er rigtigt. I stedet for at dvæle ved hvor meget du hader banen, så koncentrer dig om, hvordan du kører den hurtigst.
- Ricky Carmichael

 

60. Benet ude.
Når du har benet ude, så husk du kun har det ude for at holde balancen og måske for et hurtigt vip i jorden. Ikke noget med at sætte foden i jorden eller slæbe den hen over, det vil få dig til at miste balancen og øge chancen for at få skader.
- Kevin Windham

 

61. Gear op inden vuptier
Det værste der kan ske er, at cyklen løber tør for kræfter eller rammer omdrejnings - begrænseren midt i en stribe vuptier som du ikke kunne hoppe over. Gear altid et eller to gear op inden du kører ind i en sådan sektion.
- Tim Ferry

 

62. Skub for bremsen ind.
Jeg kan bedst køre med min for bremse cylinder skubbet ind på styret. Det giver en bedre føling med bremsen yderst på grebet. Jeg har også for bremsen siddende højere end koblingen, for når man drejer på gassen har man ofte hånden i en højere position.
- Grant Langston

 

63. Træn sving
De fleste som har set mig køre udendørs cross, ved at jeg vinder meget tid i svingene. Mange bruger meget trænings tid på at øve hop fordi det er sjovt. At træne sving er måske ikke det sjoveste, men i den sidste ende er det det der gør dig hurtigere end de andre. Det er vigtigt, at du bliver fortrolig med den måde din cykel skrider når du accelerere ud at et sving og det er den eneste måde du kan blive rigtig aggressiv på.
- Ricky Carmichael.

 

64. Øv dig i at starte din cykel.
Hvis du kører 4-takter, er det vigtigt at være dus med hvordan du starter den i tilfælde af, at den går i stå i en start. Mange bliver grebet af panik og kan ikke starte igen. Øv dig på det mange gange, så du kender din cykel.
- Brock Sellards

 

65. Brems på toppen.
Hvis du er fuldstændig sikker på et hop, kan du faktisk flyve lavere og hurtigere ved at køre stærkere end normalt på opkørslen, brems hårdt på toppen, så du har samme hastig som normalt for at komme over hoppet.
- Mike LaRocco

 

66. Vægt på udvendig fodhviler.
Når du svinger, så læg en masse vægt på den udvendige fodhviler. Det hjælper til bedre bid og du kan nemmere få cyklen lagt ned i den rigtige vinkel.
- Ryan Hughes.

 

67. Gå banen rundt.
Hvis du overhovedet har muligheden, så gå banen rundt. Gerne efter træningen. Du vil blive overrasket over hvor meget du kan se og hvor mange linier rundt på banen du vil finde.
- Michael Byrne

 

68. Kig på sidemandens bom.
Når du skal starte, så kig aldrig på din egen bom, den er det sidste der bevæger sig. Kig ned på nabo bommen og kig specielt på den lille ping som holder bommen oppe, for den er det første der bæver sig når bommen bliver sluppet.
- Nathan Ramsey

 

69. Hold på cykelen.
Du skal altid holde på din cykel, enten med knæene eller dine underben, men hvor hårdt. Stil cyklen på skamlen. Sæt dig op, læn dig tilbage uden hænderne på styret. Du skal altid klemme så hårdt med benene at du kan holde dig selv i tilbagelænet tilstand.
- Jeff Emig.

 

70. Der er ingen bid i luft.
Det er et gammelt ordsprog, men sandt. Det er vigtigt at komme ned på jorden hurtigst muligt og få givet noget gas, hvis ikke lige du skal hoppe over en ekstra knold. Hoppe højt og langt uden nytte er for langsomt.
- Mike LaRocco

 

71. Træn starter.
Træn starter hver eneste gang du kører. Hvis du er til løb, så sørg altid for at træne 3 - 4 starter, for alle starter er forskellige.
- Michael Craig

 

72. Fød din motorcykel.
En meget almindelig fejl mange begår, er bare at give fuld gas ud af et sving. Læg gassen på langsomt og glidende og du får meget bedre og ens bid på dit baghjul og undgår en masse hjulspin og udskridning og det sparer en masse energi.
- Tim Ferry

 

73. Stå på fodballerne
Prøv at stå på dine fodballer i stedet for svangen. Det giver dine ankler mulighed for at arbejde sammen med affjedringen.
- Jeff Emig.

 

74. Forbremsen redder liv
Hvis du kommer for hurtigt ind i et sving med spor og du ikke er linet perfekt op, kan du redde den ved at lave et hurtigt ryk i forbremsen og forhjulet finder på plads i sporet i stedet for at køre op af kanten.
- Mike LaRocco

 

75. Stå op.
Stå op så meget du kan. Sæt dig ned i sidste split sekund ind i svingene og op igen så hurtigt som muligt ud af svingene. Når du står kan du bruge dine ben som ekstra affjedring.
- Ryan Hughes.

 

76. En finger på kobling.
Nogle siger, at betjener du koblingen med en finger får du mere føling med den. For mit vedkommende skiftede jeg til at betjene koblingen med en finger, fordi tre fingere og tomlen på håndtaget giver noget bedre greb en bare to fingre og tomlen.
- Ricky Carmichael.

 

77. Tilbage med vægten i det løse
I modsætning til hårdt underlag er det vigtigt at få vægten tilbage på løst og sandet underlag og styre med gassen. Får du for meget vægt på forhjulet skal det skære sig igennem underlaget. Læn dig tilbage giv masser af gas når du svinger i løst underlag.

 - John Dowd.

 

78. Lad cyklen bære dine fødder
I stedet for at cyklen trækker dig i armene, læn dig frem, hold cyklen fast med knæ og underben. Dine ben er meget stærkere end armene og hvis du kører på denne måde sparer du en masse energi.
- Erik Kehoe.

 

79. Spar på omdrejningerne.
Nogle tror at en 125er skal køre helt oppe på de højeste omdrejninger altid, det er mere vigtigt at holde den i midten at omdrejningsområdet. Er den kørt helt ud i, binder den kæden og den bagerst affjedring så dæmperen ikke virker optimalt.

- Michael Byrne

 

80. Indbremsning.
Når du skal bremse hårdt ind i er sving, er der to måder at gøre det på. Den rigtige og den forkerte. På samme måde som under acceleration skal du have det bedste greb for dine dæk. Bøj din overkrop bag styret når du bremser og pres med dine knæ og underben og pres så cyklen ned i jorden. Hvis du bare hakker bremserne i og ikke hjælper til med kroppen ender du med at skride og slingre ind i svinget.
- Tim Ferry

 

81. Brug sporene
Mange kørere hader de dybe spor i svingene, men du er nødt til at elske dem. Et spor er en slags styremekanisme og kan bruges som accelerator ud af et sving. Ned i sporet, op, ud og frem med det inderste ben (aldrig slæbe det) og så brug sporet til at accelerere i. Sporet gør, at dit baghjul ikke skrider ud når du giver gas.
- Jeff Emig

 

82. Tænk på hele banen.
Mange kommer til en bane og bekymrer sig kun om et hop på banen som de ikke kan springe over. De bruger alt tiden på at tænke på det ene hop og får ikke brugt tid på resten af banen. Det er meget vigtigere at komme hurtigt rundt på resten af banen frem for bare et enkelt skide hop.
- Brock Sellards.

 

83. Bremsekraft.
Jeg kan bedst lide køre med så lidt frigang som muligt på både for og bagbremse. Det giver den bedste bremseeffekt. Jeg foretrækker at have bremsepedalen højere en fodhvileren så kommer jeg ikke til at træde på den ved en fejl.
- Mike LaRocco

 

84. Hård bane
At køre rigtig stærkt på hård bane kræver meget af kørerens stil og evne til at flytte sig på cyklen. I indgangen af svingene skal vægten frem på cyklen for at få bid på forhjulet og i udgangen af svingene skal vægten tilbage for at få bid på baghjulet.
- Ryan Hughes

 

85. Stram dine briller.
Selv om det måske ikke er så rart, så sørg for at dine briller sidder fast og stramt. Når først du begynder at svede vil skum-gummiet i brillerne presse sig sammen og der kan blive sprækker som giver støv eller mudder mulighed for at komme ind.

- Matt Walker.

 

86. Se og lær.
Når der er et svært hop på en bane kan du ofte finde ud af hvordan du skal køre det ved bare at kigge. Find en som ligger på samme niveau som dig selv, se ham hoppe og lyt til hvor meget gas han giver. Kig på hans kropsplacering på cyklen for at se hvordan han klarer opkørsel og afsæt. Du kan også glemme alt om stolthed og spørge om gode råd.
- Scott Sheak

 

87. Store nedkørsler.
Jeg ved det er skræmmende, men prøv at angribe store nedkørsler som om det bare er almindelige langsider. Kør et gear højere og prøv at stejle over nogen af bremsehullerne på vej ned og bøj dig sammen så du er klar til de sidste huller i bunden. Når du ved der kommer en stor nedkørsel, så tag en dyb indånding på toppen og løsn grebet om styret lidt.
- Tim Ferry

 

88. Glidende sving.
Prøv at køre mere glidende gennem svingene. Undgå at køre hårdt ind i et sving og blokere bremserne, det tager alt for meget af din fremdrift, som du så bare skal bygge op igen. Hvis du kører lidt blødere ind i svinget vil du opleve at din udgangshastighed bliver større.
- Michael Byrne.

 

89. Vær aggressiv.
I et løb er de første omgange kritiske hvis du vil gøre det godt. Det er på de første omgange du kan og skal lave de fleste overhalinger, specielt hvis du har fået en dårlig start. Du skal ikke bare følge efter dem foran, du skal forbi. Få selv tingene til at ske.
- Grant Langston

 

90. En koblingsfinger
At bruge en finger på koblingen i stedet for to giver dig en bedre og mere glidende koblingshåndtering. Bruger du mere end en finger vil det blive mere ujævnt.
- Jeff Emig

 

91. Angrib nedkørslerne
Nedkørslerne skal angribes som om de er almindelige landsider. Kør et højere gear så du har motorkraft til af komme over hullerne. Tag et dybt åndedrag og løsn grebet om styret inden du kører ned.
- Mike LaRocco

 

92. Fokus i starten.
Når jeg kører op til bommen, tænker jeg ikke på andet end at få en god start. Jeg tænker på hvordan kobling skal slippes når bommen falder og jeg tænker på mit gearskift inden første sving. At få overblikket kræver koncentration.
- Michael Byrne

 

93. Ødelæg koncentrationen
Det virker ikke så godt på topprofessionelt niveau, men på amatørplan virker det ofte at råbe højt eller gasse hårdt op bag en konkurrent for at ødelægge hans koncentration og derved få ham til at lave fejl.
- Grant Langston

 

94. For hop
På en svær udendørsbane kan toppen af hoppene tit blive meget ødelagte fordi der bliver givet gas lige der. Find en lille knold på opkørslen og brug den som et lille for hop så du kan springe over det svære sted.
- Jeff Emig

 

95. Tag slækket
Ved starten slipper jeg altid koblingen lige præcis nok til at det taget slækket fra kæden. Samtidig holder jeg forbremsen inde, og det gør, at cyklen er ladet op til at eksplodere ud af startstrækningen
- Steve Lamso

 

96. Tørre og flade sving.
Tørre og falde sving er svære at køre i og kræver stor finesse. Sørg for at få bremset færdig inden du sætter dig ned og drejer. Sid helt fremme på sædet, ja næsten på tanken, så du kan læne dig frem for at få bid på forhjulet. Masser af vægt i den udvendige fodhviler, det indvendige ben op og fremad. Ikke noget med at slæbe det.
Kom på gassen stille og roligt når du er klar.
- David Vuillemin

 

97. Hold mudderet ude.
Når der er mudret, findes der ikke noget værre end et par støvler der sejler indvendigt i vand og mudder. Jeg tætner altid toppen af støvlerne med gaffatape så jeg holder vand og mudder ude.
- Matt Walker

 

98. Brug motorbremsen
Hvis du kører 4-takter, så drag fordel af motorbremsen. Når du bremser ned til et sving, kan motorbremsen og forbremsen helt eliminere brugen af bagbremsen, specielt på hård bane.
- Doug Henry

 

99. Hold dine linier.
Hvis du bliver presset i et løb, er der mange som har tendens til at beskytte de indvendige linier også selvom det ikke er ens normale linie. Det er min erfaring, at holde mine normale linier virker bedre, for hvis jeg forsøger at skifte for af beskytte den indvendige linie eller blokere for ham der kommer bagfra, ender vi begge to med at køre langsommere.
- Grant Langston

 

100. Brems sent.
Træn dig i at bremse senere og senere i indgangen til svingene. Jeg bruger ofte et mærke på banen, en pæl, en sten eller noget andet som målepunkt. At udbremse dine konkurrenter kan hjælpe til at overhale men også til bedre omgangstider.
- Mike LaRocco

 

101. Ha det sjovt.
Det vigtigste for mig er at have det sjov og nyde det jeg laver. Hvis du bliver udbrændt, så tag en pause. Motocross er krævende, men du skal sørge for at det er sjovt og spændende.
- Ryan Hughes