Vores historie

Fyens Motor Sport — Danmarks ældste motorcykelklub

Fra pionertid til moderne motorsportscenter: En 100-årig fynsk fortælling


Resumé

Fyens Motor Sport (FMS) er Danmarks ældste aktive motorklub, stiftet den 24. februar 1924 i Odense. Klubben har igennem mere end 100 år dyrket motorsport på Fyn i alle dens former — fra de tidlige scramble-løb og dirt track over motocross og speedway til trial og asfaltsport. Den historiske Højbjergbane vest for Odense, erhvervet i 1952-53, var i årtier klubbens hjem og scene for legendariske kampe om det danske mesterskab. Lukningen af Højbjergbanen i 1993 indledte en lang og til tider smertefuld søgen efter et nyt anlæg, der endte med indvielsen af Motorsport Center Fyn i Kærby Mose i 2019-2020 — en rejse fyldt med bureaukrati, naboklager, og en fredet vandsalamander der kastede alvorlig grus i maskineriet. I dag er centret igen i fuld drift og rummer motocross-, asfalt- og minicrossbaner over et areal på 134.000 kvadratmeter. FMS fejrede sit 100-års jubilæum i 2024, anerkendt som et levende vidnesbyrd om fynsk motorsportsentusiasme.


Historien om Fyens Motor Sport

De tidlige år: Stiftelse og pionertid (1924–1940’erne)

Historien om Fyens Motor Sport begynder i en tid, hvor motorcyklen stadig var et relativt nyt og oprørsk fænomen. Den 24. februar 1924 samledes en gruppe motorcykelentusiaster i Odense og stiftede Fyens Motor Sport — en klub, der siden da er vokset til at blive den ældste aktive motorklub i Danmarks Motor Union (DMU).

Tidens motorsport bar præg af eksperimentering og pionérånd. Der var ingen faste regler for banetyper, ingen specialbyggede anlæg og ingen professionel infrastruktur. Kørerne var amatører med en fælles passion for maskiner og fart, og klubberne fungerede i høj grad som sociale fællesskaber, hvor man hjalp hinanden med mekanik, lagde frivillige arbejdstimer i banerne og delte oplevelserne ved løbene.

I løbet af 1930’erne og 1940’erne konsoliderede klubben sig og opbyggede en stærk lokal profil. Disciplinerne skiftede og udviklede sig i takt med tidens trends inden for europæisk motorsport, og Fyens Motor Sport var fra starten med, der hvor det skete.


Højbjergbanen — klubbens hjem i fire årtier (1952–1993)

Det store skridt i klubbens historie kom i 1952-53, da Fyens Motor Sport erhvervede 60.000 kvadratmeter jord ved Højbjergvej vest for Odense. Her anlagde klubben med egne hænder den bane, der skulle blive dens hjem i over fire årtier og skabe rammen om mange af fynsk motorsports største øjeblikke.

Højbjergbanen var mere end bare et stykke jord med sporveje. Det var et samlingspunkt for en hel subkultur — et sted, hvor kørere og tilskuere mødtes, hvor frivillige arbejdede utallige timer med at slå græs, fylde slagger på og vedligeholde anlægget. Klubhuset var samlingsstedet, og i løbet af de årtier, banen var aktiv, oplevede den generations skift og sportens forandringer på tæt hold.


Guldårene for dansk motocross: Ejvind Hansen og 1950’erne

Det var på Højbjergbanen, at Fyens Motor Sport oplevede sine første store sportslige triumfer. Da Danmarks Motor Union afholdt det første officielle danske mesterskab i motocross i 1955, var scenen sat på netop denne bane vest for Odense — og det var en fynsk kører, der trak det længste strå.

Ejvind Hansen fra Ejstrup boede som nabo til Højbjergbanen og var en del af det miljø, der trivedes der. I 1955 steg han op på sin Matchless og kørte sig til historien som Danmarks allerførste danmarksmester i motocross. Sejren var ikke let vundet — i det afgørende last heat kom det til en intens duel med sjællænderen Knud Lodal fra Næstved, og det var først i allersidste sving, at Lodal faldt, og Ejvind Hansen krydsede målstregen som ubestridt mester. En duel, der siden er gået over i danmarkshistoriens motorsportssagn.

Men Ejvind Hansen var ikke engangsforeteelse. Han forsvarede sin titel i 1956 på en BSA Gold Star og vandt igen i 1958 — i alt tre danske mesterskaber, der cementerede hans status som en af de allerstørste kørere i tidlig dansk motocross. For Fyens Motor Sport betød hans sejre en enorm opmærksomhed og tilstrømning af nye entusiaster til klubben og banen.

Perioden sidst i 1950’erne og ind i 1960’erne var en tid, hvor motocross voksede sig større og større i Danmark. Der åbnede nye baner over hele landet, og tilskuertallene steg markant. På Højbjergbanen kom tusinder for at se løbene, og klubben arrangerede flere gange af de store nationale stævner, herunder DM i 1967.


Bredde og fællesskab: 1960’erne og 1970’erne

Igennem 1960’erne og 1970’erne udviklede Fyens Motor Sport sig fra at være en relativt smal interesseklub til en egentlig breddeklub med mange discipliner. Speedway, dirt track, trial og enduro kom til at stå ved siden af motocross, og klubben tilbød nu et langt bredere program for motorsportsglade fynboer.

Klubbens sociale funktion var mindst ligeså vigtig som de sportslige aktiviteter. For mange medlemmer var fredagsaftenen på Højbjerg, med en kop kaffe og snak om dæk, gear og konkurrenter, en fast del af hverdagen. Fællesskabet — det at slæbe på banken, hjælpe en kammerat med at reparere en motor eller flagmande ved løbene i Jylland — var det lim, der holdt klubben sammen.

Navne som Henning “Post” Pedersen, der indmeldte sig i 1964 og var fast flagmand ved et utal af løb, og Hans Jørn Beck, der fra 1974 blev en central skikkelse i trial-sporten, er typiske eksempler på den type dedikerede ildsjæle, der gav FMS dens rygrad.


Mod slutningen af Højbjerg-æraen: 1980’erne og den gradvise afslutning

Ind i 1980’erne begyndte presset på Højbjergbanen at vokse. Odense var i vækst, og de omgivende kvarterer blev mere og mere befolkede. Naboer begyndte at klage over støj og støv, og Odense Kommune viste interesse for at anvende arealet til andre formål.

Klubben holdt fast, og der var fortsat liv og aktivitet på banen — men det stod klart, at fremtiden på Højbjerg var usikker. I 1993 lukkede banen endeligt for ugentlig træning, og et par år efter overdrog klubben arealet til kommunen, der havde lovet at finde et nyt egnet areal til motorsport på Fyn.

Lukningen var en alvorlig tid for klubben. I mange år derefter måtte kørerne benytte baner i andre dele af landet eller klare sig med lejlighedsvise aftaler om kortvarig banebrug. Det var en prøvelse for et fællesskab, der i så mange år havde haft sit eget hjem.


Kampen for en ny bane: 2000’erne og jagten på et nyt anlæg

Odense Kommunes løfte om at finde et nyt areal viste sig at trække i langdrag. Igennem 2000’erne var der løbende drøftelser, men ingen konkrete fremskridt. Frustrationen i klubben voksede, og spørgsmålet om en ny bane optog bestyrelse og medlemmer år efter år.

I 2011 tog tingene endelig en drejning, da kommunen pegede på et areal i Kærby Mose i det østlige Odense som mulig placering for et nyt motorsportscenter. Steen Fredsøe Sørensen, der var bestyrelsesmedlem og drivkraft i projektet, gik i gang med at navigere i en jungle af myndighedskrav, lokalplaner og offentlige høringer.

De første år var præget af skepticisme fra kommunens side — men klubben holdt fast, og langsomt vendte stemningen. I 2016 indgik Fyens Motor Sport og Odense Kommune et såkaldt mageskifte: Klubben afstod sine 60.000 kvadratmeter på Højbjergvej og modtog til gengæld 134.000 kvadratmeter i Kærby Mose. Et stykke fynsk motorsportshistorie var officielt ved at gå i sin næste fase.


Opbygning og kæmpen mod vindmøller: Motorsport Center Fyn (2016–2023)

Det nye anlæg i Kærby Mose var fra starten et kæmpeprojekt. Frivillige lagde tusinder af timer i arbejdet, og med hjælp fra eksterne partnere tog centret gradvist form. Bæredygtighed var et nøgleord: I byggeriet blev der genanvendt omkring 170.000 tons jord og slagger fra den nyetablerede letbane på Fyn. En stor støjvold omgiver hele anlægget.

Da det endelig stod færdigt i foråret 2020 med en motocrossbane på 1.350 meter, en asfaltbane på 1.150 meter og en minicrossbane til de mindste, var det med stor glæde og lettelse i klubben. Men glæden varede kun kort.

Allerede fra planernes offentliggørelse i 2017 var der naboklager, og i december 2020 slog Planklagenævnet fast, at kommunens lokalplan og miljøvurdering var ugyldige, fordi de ikke i tilstrækkelig grad tog hensyn til beskyttelsen af den fredede stor vandsalamander, der lever i et vandhul på anlæggets område. Centret blev lukket.

Sagen udviklede sig til en langvarig kamp med nye klager, politiske debatter og dybt frustrerede motorsportsfolk. En lokal borgergruppe — der lagde ikke skjul på, at det egentlig handlede om støj frem for salamandere — truede løbende med nye klager, og sagsbehandlingen i kommunen trak ud år for år. Odense Kommune bevilgede en million kroner i kompensation til de ramte parter, men det løste ikke den grundlæggende udfordring.

Det mærkværdige i sagen var, at der faktisk var etableret afværgeforanstaltninger for salamanderen ved anlæggelsen — men disse oplysninger nåede aldrig frem til Planklagenævnet, der traf sin afgørelse på et ufuldstændigt grundlag. Den frustration har Steen Fredsøe og andre bag projektet bært med sig.


Et nyt kapitel: Genåbning og fremtiden (2023–i dag)

Mere end to år efter nedlukningen vedtog Odense Byråd i efteråret 2022 en revideret lokalplan, der tog behørigt hensyn til salamanderen — med passagerør og paddehegn, der sikrer dyrets bevægelsesfrihed. Efter yderligere administrative processer kunne Motorsport Center Fyn endelig åbne dørene igen i maj 2023.

Glæden i Fyens Motor Sport var stor, om end farvet af de mange år med modvind. Formand Lars-Bo Rasmussen og de øvrige ildsjæle bag projektet modtog ved Dansk Motorsport Award i 2024 hyldest for klubbens lange og vedholdende historie i anledning af 100-års jubilæet.

I dag rummer anlægget ved Kærbygårdevej 25 i Odense SØ tre baner, der dækker det meste af spektret inden for motoriseret off-road sport: den store motocrossbane til erfarne kørere, en lille minicrossbane for de mindste og en asfaltbane, der byder på muligheder for gokart, supermoto og asfaltorienteret motorsport. Antallet af aktive kørere ved en almindelig træningsdag tæller fra helt unge børn på fem-seks år til veteraner over tres. Det er netop det fællesskab — på tværs af alder, baggrund og erfaringsniveau — der ifølge dem, der bærer klubben, er dens vigtigste kendetegn.


Fyens Motor Sport i dag

Fyens Motor Sport er fortsat en frivilligdrevet forening, der drives af dedikerede medlemmer. Aktiviteterne strækker sig ud over selve kørersporten til at dække klubaftener, generalforsamlinger, DM-stævner, Fyns Cup og sociale arrangementer som det traditionsrige julecykelløb sidst i december.

Klubben samarbejder tæt med det kommercielle Motorsport Center Fyn, der driver gokart- og facilitetsdelen af anlægget under Steen Fredsøes lederskab. Denne sammenfletning af den frivillige forening og et professionelt driftskoncept er med til at give stedet både hjerte og bæredygtighed.

Med 100 år på bagen er Fyens Motor Sport ikke blot Danmarks ældste motorklub — den er et levende bevis på, at en passion kan holde en hel generations fællesskab samlet, selv når banen lukker, bureaukratiet hober sig op, og en enkelt salamander kaster skygge over årevis af arbejde.